Ny teamleder i Vestjysk Bank

3. MAJ 2024

Vi har ansat Thomas Lund Rasmussen som teamleder for privatområdet i filialerne i Herning og Videbæk.

Han kommer senest fra en stilling som seniorprivatrådgiver hos Nykredit, men har allerede et godt kendskab til Vestjysk Bank. Thomas har været trainee og sidenhen privatrådgiver i bankens filial i Lemvig.

Privat bor han i Aulum sammen med hustruen Rikke og deres to drenge på ni og syv år. Fritiden bruges blandt andet i den lokale fodboldforening Aulum IF, hvor Thomas er formand for bestyrelsen. Derudover holder han sig aktiv med cykling og en god omgang padel indimellem. Når tiden tillader det, nyder han at tage sine drenge med på MCH Arena for at se FC Midtjylland spille.